Skip to main content

Andelshotellets Internationale Booking

Andelshavere i Antico Frantoio d'Oro i Italien, samt Bolnuevo-Mazarrón i Spanien kan fra 1.1.2023 booke hos hinanden. 

Hvordan fungerer det?

Når man bliver andelshaver, får man et givet antal bookingpoints samt et login til bookingportalen. Andelshaverne får årligt tildelt 210 points, hovedparten er disse er placeret i en rulleplan i den lejlighed, man er andelshaver i. I rulleplanen får man minimum 6 uger og max 10 uger, afhængig af hvilken lejlighed man er en del af. Derudover har man et antal frie point, som kan bruges til at booke gæsteværelser (i Italien), eller yderligere lejligheder. På bookingportalen er der altid 2 år åbne. Lige nu kan du booke for 2024 og 2025, og til december 2024, åbner vi for bookinger i 2026.

På bookingportalen kan man:

  • Se hvor mange bookingpoints man har.

  • Se hvor mange bookingpoints de enkelte lejligheder koster i givne perioder (høj-, mellem- og lavsæson).

  • Se hvilke lejligheder der er ledige, og hvem der har booket i de andre lejligheder.

  • Book den ønskede lejlighed i den ønskede periode, hvis den er ledig.

Du kan booke via PC, mobiltelefon eller tablet.

Må man tage familie og venner med?

Ja, det må du gerne. Alle lejlighederne har sovemulighed med en dobbelt eller to enkeltsenge, og der er en sovesofa til 1 eller 2 børn. Skal du have venner med, kan du med fordel booke en ekstra lejlighed.

Kan jeg booke straks, når jeg er blevet andelshaver?

Ja, det kan du godt. Alle 16 lejligheder er færdige i Antico Frantoio d’Oro i Umbrien og i Laderita de Bolnuevo står de første 14 lejligheder klar.
De frigøres løbende til booking for andelshaverne, efterhånden som der er sælges andele.
Nogle af de 14 lejligheder er udtaget til hotel-booking på dagsbasis.

Mød vores Bookingekspert Susanne Kam Kristensen

Susanne er bookingansvarlig for den internationale booking. 

Susanne er født i Nordjylland i 1957, og bor i dag i en lille by uden for Viborg med udsigt til Hjarbæk Fjord. Susanne har været gift med Henrik i over 25 år, og de har sammen 4 børn og 6 børnebørn. Susanne er oprindeligt uddannet revisor, men har de sidste mange år været partner i Galleri NB i Viborg. Susanne og familien elsker at rejse, og blev i 2013 andelshavere i andelsselskabet Coração do Algarve i Portugal. Her blev Susanne hurtigt ansvarlig for bookingsystemet.

Det var derfor naturligt, at Susanne blev gjort ansvarlig for udviklingen af den nye internationale bookingportal, som bruges, når andelshavere skal booke lejlighederne i Antico Frantoio d’Oro og Bolneuvo-Mazarrón.

Kontakt Susanne på 6179 4276 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. hvis du har spørgsmål til bookingsystemet, og ønsker at høre mere om at blive andelshaver.