Skip to main content

Vandreruter

Fra andelshavere på Andelshotellet Laderita de Bolnuevo har vi modtaget beretninger om vandremulighederne i området: 

Mazarróns turistorganisation gør meget for at promovere vandresport og har udgivet kort over alle ruter, som kan findes her.
Derudover har de også lavet en folder, der beskriver tre ture og deres varianter i nærheden af Laderita. 

Mange vandreentusiaster har tracket deres ruter rundt i området og delt dem på Wikiloc
Du kan tilgå Wikiloc på deres app og tracke den rute, du går. Derefter kan du gemme filen som en ".pgx"-fil, og hvis du klikker på "public", når du gemmer den, så kan andre vandreentusiaster også hente ruten og bruge den i appen. Der er rigtig mange vandrere, der blandt andet har delt deres ture rundt i Bolnuevo, Mazarrón og Cartagena.

Både de ruter som Mazarróns kommune udgiver, og ruterne på Wikiloc indeholder al ønskelig information om sværhedsgrad, længde, hvor der eventuelt er stejle stigninger. Så hvis du har højdeskræk, ved du nemt, hvilke ruter du skal undgå.

Hvis du er nybegynder i forhold til vandring, så kan vi varmt anbefale at købe nogle vandrestøvler allerede fra start. De er meget bedre end kondisko, sandaler, klipklapper etc. Vandrestøvlerne føles heller ikke varmere end andet fodtøj. De giver bare mere stabilitet til dine fødder. 
Husk at som andelshaver har du personlige kasser i kassedepotet, hvor du kan gemme ting, så du har dem klar, når du ankommer.

Download guiden over vandreruter i området: 
https://visitamazarron.com/wp-content/uploads/rutas-senderismo.pdf


Golf

Der er rigtig mange fine golfbaner i rimelig afstand fra Laderita. I depotrummet kan man finde golfudstyr til både damer og herrer. Lige nu er der 4 højrehåndssæt til herrer, 1 til damer samt et venstrehåndssæt. Vi vil efterhånden som andelshotellet bliver fuldtegnet supplere op, så der i alt bliver 8 sæt.

"Andelshotellernes golfklub" hedder en facebookside, som vi har oprettet for at andelshavere i begge foreninger kan dele oplysninger og tips.
Kilk her for at blive medlem af facebookgruppen.

Gruppen er åben for interessede, som overvejer at blive andelshavere. Her kan man lave opslag med billeder, når man har været på en af banerne. Eller skrive andet golf-relevant.

Laderita:
Her er f.eks. et indlæg fra Arne og Gitte fra Laderita:
"Jeg har tidligere her på facebooksiden nævnt Alhama Signatur Golf i Spanien. Vi har nu været medlemmer i en måned, spillet 13 gange til greenfee på 15 euro pr gang. Spiller man blot 5 gange kan medlemskab på 130 euro betale sig. Vi har 5 gange spillet hyggelige runder med golfere fra andelshotellet, og alle var glade for banen."

Der er allerede erfaringer med 3-4 forskellige baner i området.

Antico:
Lige nu har Antico en velfungerende rabataftale med Lamborghini-banen (9 huller) nær Antico, hvor der allerede er spillet mange runder. Flere har også spillet på den fantastiske Antognolla-bane, som ligger 20 km nord for Perugia samt på 18-hullers banen i Perugia.


Golfbaner indenfor 20-60 km fra Laderita

Golfbaner indenfor 60-70 km af Bolnuevo


Cykelruter og Cykeludlejning

Mazarrón Kommune satser turistmæssigt stort på "cykling", og især cykling på mountainbikes. Der er etableret et center for mountainbikes, som hedder "BTT centre Mazarrón". Mazarrón er den eneste kommune i Spanien, der har internationalt godkendte ruter. De løber gennem det smukke landskab. Der er lavet to IMBA-godkendte ruter. Start og slut på begge ruter er ved Mazarróns kommunale sportscenter:

  • Patridge Route: Denne rute er 44 kilometer lang. Den kører gennem den østlige del af kommunen.

  • Ruta de Las Calas: Denne rute er 48 kilometer lang og kører langs vestkysten.

Du kan læse mere om de to ruter her
Du kan finde flere cykelruter på MapMyRide

Er man til en kortere ruter, så kan vi klart anbefale en tur til Sierra de las Moreras. Las Moreras er et beskyttet naturreservat, som ligger kun 2 km. fra Laderita. Turen rundt er på ca. 20 km i bakket terræn, så det er en fordel at benytte mountainbikes.

En anden fin tur er til kystbyen La Azohia. La Azohia ligger ca. 16 km fra Laderita. Det er en charmerende lille fiskerby med en smuk strand og udsigt over Middelhavet. Vi anbefaler, at man stopper ved den lokale Chiringuito "Ferris Chiringo" ca. 2 km fra byen og får sig en forfriskning. Klik her for adressen

Her er et link til 2 englændere som har cyklet ture: https://www.youtube.com/watch?v=UZRkLi2x9SY

Når alle andele er solgt, vil der som del af konceptet være 8 cykler til deling mellem andelshaverne - 4 elektriske og 4 almindelige. Dertil kommer cykler som andelsforeningen herudover indkøber.

Andelshaverne deles nu om:  4 elcykler og 2 mountainbikes. Har man brug for flere, så er det muligt, at leje både almindelige cykler og el-cykler hos den lokale cykelforhandler. Pris 30-35 euro pr. dag
Læs mere på ecoadventures hjemmeside: https://ecoadventure.es/


Surfing

Til alle jer der tør prøve kræfter med surfing, så kan vi anbefale Bahiasurf. De har butik i Puerto de Mazarrón og ejeren er Jose, som har mere end 25 års erfaring med surfing. 
Bahiasurf tilbyder:

  • Surf kursus til folk i alle aldre og niveauer. 

  • Leje af surfudstyr.

  • Leje af havkajakker (Single, two-seater)

  • Kajak udflugter til Punta Vela, Water Cave, Cueva Lobas Island.

  • Leje af Paddleboard udstyr

  • Paddleboard undervising. 

Læs mere på: https://bahiasurf.com/cursos-y-reservas-online/


Tennis og padeltennis

Hvis man er til tennis eller padeltennis, så er det muligt at leje baner i Mazarrón eller Puerto de Mazarrón. Bemærk at bl.a. leje af tennisbaner nemt kan gøres med Whatsapp (en besked-app som alle I Sydeuropa og Latinamerika bruger). Download appen i Google eller Apple store.  Skriv på engelsk eller spansk. Det er vores erfaring, at man kan komme rigtig langt med google spansk. 

Laderita har indkøbt både tennisketchere og padelketchere samt bolde til begge dele. 

Padel tennis
Læs mere om padel tennis i Mazarrón på: https://dpadlclubmazarron.es/
For leje af bane og udstyr læs mere på: https://dpadlclubmazarron.es/reservas 
Adresse: C. Pintor Manuel Coronado & Av. Juan Carlos I, 30870 Mazarrón, Murcia, Spanien
tlf: (+34) 744 61 89 16

Tennis i Bolnuevo. 
Der er en tennisbane tæt på resturant Oasis i Bolnuevo. Den er åben for offentligheden og man behøver ikke at reservere, man møder bare op. Pris 7 euro.  
Adresse: https://goo.gl/maps/sn56NhVaZmULEQBE9

Bemærkning fra en andelshaver: Man kan låne deres udstyr, men det er ikke den bedste kvalitet. 

Tennis i Puerto de Mazarrón. 
Kommunen har deres eget sportcenter med bl.a. 4 tennisbaner og en padelbane i Puerto de Mazarrón. 
Prisen for leje af bane varierer afhængig af sæson, men 1 time koster ca. 5-7€. 
Læs mere på https://www.tugimnasio.es/listings/polideportivo-municipal-puerto-de-mazarron/
Adresse: 27, de, C. Sierra del Algarrobo, 25, 30860 Puerto de Mazarrón, Murcia

Cafe Buenavista Social Club.
Til sidst vil vi lige nævne Cafe Buenavista Social Club, som ligger i Alamillo lidt nord for Puerto de Mazarrón. Her er der også mulighed for at leje både padel og tennisbaner. De har en rigtig fin bar og restaurant, hvor man kan møde de lokale. Om fredagen afholder de sprogudveksling, hvor alle kan deltage. 

Adresse: Av. Cabo de Palos, 1, 30868 Mazarrón, Murcia
tlf: +34699970281


Dykning

Hvis du er interesseret i dykning eller gerne vil prøve det, vil du finde fantastiske muligheder både i Isla Plana og La Azohia, som begge ligger kun 20 minutters kørsel fra Bolnuevo.

Adresse: DiverGente Buceo
tlf: 968 15 25 12
https://maps.app.goo.gl/2hXJUExxZ2j6VXvM8?g_st=iw
Bemærk midlertidligt vinterlukket. Åbner i foråret. 

Cabo de Palos
Ca. 50 min kørsels fra Bolnuevo ligger Cabo de Palos, som er et berømt og populært dykkersted. 

Adresse: Islas Hormigas Diving Club, La Manga, C/ del Faro, 15, 30370 Cabo de Palos, Murcia, Spanien
Bemærk at de fleste dykkerbutikker holder vinterlukket. 


Seværdighederne i og omkring Laderita

Der er mange seværdigheder i og omkring Laderita. Vi vil gerne fremhæve en håndfuld

1. La Azohia er kendt for sin naturlige skønhed, og der er mange vandrestier i området, hvor man kan udforske de smukke omgivelser og se det lokale dyreliv. En af de mest populære stier fører op til Sierra de la Muela-bjergkæden, som byder på en fantastisk udsigt over Middelhavet og området omkring La Azohia.

2. Teatro Romano: Dette antikke romerske teater ligger i byen Cartagena, som ligger cirka en 45 min kørsel fra Laderita. Teatret er et fantastisk eksempel på den romerske arkitektur og historie i regionen.

3. Batería de Castillitos er en imponerende seværdighed, og fæstningen er kendt for sin spektakulære arkitektur og panoramiske udsigt over Middelhavet og området omkring Cartagena.

4. Castillo de Lorca: Lorca Castle er en imponerende fæstning beliggende i Lorca, en by ca. 45 minutters kørsel fra Laderita. Bygningen stammer fra middelalderen og var en vigtig befæstning i Spaniens historie.

5. Parque Regional de Sierra Espuña: Dette naturreservat, beliggende ca. en times kørsel fra Laderit, er et smukt og fredfyldt område med spektakulære bjerglandskaber, vandfald og vandrestier.

 

1. La Azohia
2. Teatro Romano
3. Batería de Castillitos

Lokale markeder i Puerto de Mazarrón og Murcia

Puerto de Mazarrón

Det lokale marked i Puerto de Mazarrón er åbent hver søndag morgen og er beliggende i byens centrum. Markedet er kendt for sit brede udvalg af friske råvarer, som inkluderer frugt og grøntsager, fisk og skaldyr, kød og oste. Der er også boder med tørrede frugter, nødder og krydderier.

Ud over fødevarer, kan du også finde en bred vifte af produkter på markedet, herunder håndlavet kunsthåndværk, masser af tøj, smykker og lædervarer.

Lokation: https://goo.gl/maps/NosFQZCysVGVdBNn9

Murcia

Torsdagsmarkedet i Murcia har en livlig atmosfære, og det er et populært sted for både lokale og turister. Der er masser af boder at udforske, og man kan finde masser af lækre snacks og drikkevarer til at nyde, mens man går rundt på markedet.

Som så mange andre markeder er der også en sektion af markedet, der er dedikeret til tøj og accessoires, hvor man kan finde alt fra billige t-shirts til håndlavede håndtasker. Markedet er også kendt for sit udvalg af antikviteter, hvor man kan finde alt fra gamle møbler til keramik og glasvarer.


Isla Planas "Naboforening"

I Isla Plana finder man "Asociación de vecinos" eller på dansk naboforeningen. Her mødes lokale til forskellige aktiviteter, såsom sprogudveksling, håndværk, musik og meget mere. Alle er velkomne til at deltage, dog kræver visse aktiviteter, at man melder sig ind i den respektive forening. 

Det er et rigtig hyggeligt sted, der summer af liv alle dage om året, så køb en kop kaffe i deres cafeteria, nyd udsigten og se, om der er noget, du vil deltage i.  

Tryk her for at Downloade deres aktivitetsprogram: