Skødet er underskrevet og nøglerne overdraget

Udgivet: 08.01.20

Så kom dagen endelig. Vi var hos notaren i Firenze. Det var en meget minutiøs affære. Alt blev læst op og kontrolleret af notaren. Sælgernes ID, ejendommens historik, alle tilladelser givet gennem sælgers ejerskab, osv osv. Meget formelt alt sammen. Da der så opstod et problem med ventetid på en registrering af et dokument, så gik alle ned og spiset frokost sammen og notaren flyttede rundt på borde og stole, så vi alle kunne sidde sammen. Så var det pludseligt meget hyggeligt og italiensk.