Gæstebog: Birthe og Brian - november 2022

Udgivet: 02.12.22

"Som andelshaver i Italien kommer man til Bolnuevo-Mazarrón med erfaring fra Antico Frantoio d’Oro. De fleste vil nok sammenligne de to destinationer; intet vil være mere forkert. Det er to meget forskellige lande, der hver har sit, at tilbyde." - Birthe og Brian

I november havde vi fornøjelsen af, at Birthe og Brian besøgte Andelshotellet Bolnuevo-Mazarrón. Få hele deres beretning fra besøget, oplevelse af ejendommen og lejlighederne, møde med lokalområdet, rejsen ned til det spanske andelshotel og meget mere.

Birthe's og Brian's rejseberetning:

Som begejstret andelshaver i Antico Frantoio d’Oro siden juli 2021 har vi set frem til at besøge Andelshotellet Bolnuevo-Mazarrón i Spanien. Dels for at vurdere om det er noget for os, eventuelt med køb af andel, eller blot til brug via den delte booking mellem Italien og Spanien.

Vi købte vores andel i Antico Frantoio d’Oro ubeset, da vi var overbeviste om, at stedet ville leve op til vores forventninger. I dag kan vi se tilbage på de seneste 18 måneder og konstatere, at alt er bedre end forventet; intet har skuffet.

Som andelshaver i Italien kommer man til Bolnuevo-Mazarrón med erfaring fra Antico Frantoio d’Oro. De fleste vil nok sammenligne de to destinationer; intet vil være mere forkert. Det er to meget forskellige lande, der hver har sit, at tilbyde.

Vel ankommet til Alicante lufthavn, som ligger ca. 140 km fra Andelshotellet, var det nemt at få sin lejebil udleveret. Sammenlignet med Italien (Umbrien), er vejene i Spanien meget bedre, og vi var fremme kun 2 timer efter ankomsten i Alicante.

Da det endnu ikke var muligt at overnatte på Andelshotellet, havde vi bestilt overnatning på Hotel Bahia i Puerto de Mazarrón. Det viste sig desværre at være et ældre og nedslidt hotel, med meget begrænset service i vintersæsonen. Dog med en fin beliggenhed lige i strandkanten. Mange restauranter og forretninger er nedlukket i vintersæsonen, så der var kun få muligheder for café- og restaurantbesøg nær hotellet. Bemærk, at I ikke kan have tillid til, at Google Maps eller Tripadvisor angiver de korrekte oplysninger om åbningstider. Der tages ikke højde for sæson nedlukning. Hotel Playasol var også lukket for vinteren. I Bolnuevo var det lidt bedre, især omkring Hotel Atrium.

Ved ankomsten til Andelshotellet blev vi modtaget af Rebekah og Stig, der har tilbragt det meste af sommeren med, at overse og koordinere hele processen omkring renovering af ejendommen. Således, at fællesområder og de fleste af lejlighederne nu fremstår i nydelig stand og klar til brug, når ibrugtagningstilladelsen fra de lokale myndigheder i Spanien er givet.

Der er virkelig tænkt på mange detaljer. Både, hvad angår indretningen af lejlighederne, fællesområderne, beplantning, adgangsforhold, afskærmning med markiser m.m. Samt udnyttelse af ejendommens tagetage til installation af solpaneler, der forsyner ejendommen med CO2-neutral energi.

Da ejendommen ligger i et kuperet område, er der flere etageniveauer. Det betyder, at der er en del trapper, både indendørs og udendørs. Det er dog ikke et problem da alle lejligheder, med undtagelse af 101, kan tilgås med elevator.

Alle lejligheder har frit udsyn direkte til Middelhavet og bjergene nordvest for ejendommen. Fra poolområdet og fællesområdet ovenfor er der en fabelagtig udsigt til vandet og Bolnuevo’s strandpromenade. Billederne fortæller mere end ord. I de dage vi havde mulighed for at anvende faciliteterne på Andelshotellet var Rebekah værtinde. Hendes kendskab til ejendommen og de lokale forhold, var en stor og uvurderlig hjælp.

Vi kommer helt sikkert til at bruge vores mulighed for, at booke ophold i Bolnuevo-Mazarrón i perioder, hvor vejret i Italien er mere usikkert. Fra november til februar – måske marts.

Vi har endnu ikke besluttet om vi vil købe en andel i Bolnuevo-Mazarrón. Man skal være hurtig, for at komme i betragtning til lejlighederne med optimal placering og udsyn – alt efter eget behov, ønsker og temperament. På særligt ét område er der en kæmpe fordel ved Bolnuevo-Mazarrón, fremfor Antico Frantoio d’Oro: Der er ingen myg.

Vi kan varmt anbefale Andelshavere i Antico Frantoio d’Oro at besøge Andelshotellet Bolnuevo-Mazarrón. Om ikke andet så for at opleve stedet, og få egne erfaringer med området og klimaet i Sydspanien.

God tur, Birthe & Brian (FRA057)