Italien - Eventuger i uge 48 og 49 på Antico Frantoio d'Oro i Italien

Udgivet: 06.11.21

Drømmer du om et fristed, som indbyder til afslapning, sol og samvær. En feriebolig hvor du kan slappe af alene eller i selskab med andre, deltage i kulturelle oplevelser, smage nye retter lavet af egnens råvarer og købe ind på markeder og i specialforretninger året rundt? 

Så synes vi, at du skal overveje at tage med til vores eventuge i uge 48 eller 49, hvor du kan komme ned og opleve Antico Frantoio d'Oro. 


Program for uge 48 og 49


Programmet er ment som tilbud, hvor man kan tilmelde sig de enkelte programpunkter efter interesse. Andreas fra Andelshotellerne vil være med i begge uger, og man kan tilmelde sig til Andreas på forhånd, eller i løbet af ugerne. Derudover er der som sædvanligt også mulighed for at vælge individuelle aktiviteter og benytte fællesrummet, cyklerne, golfbags, opvarmet udendørs pool osv.
Silvia, vores værtinde i Oro, vil også være med i en del af programmet.

  • Søndag: Vandretur i lokalområdet.
    Vandretur i lokalområdet med Silvia og Andreas. Ca. 4 km. Besøg på Sergios olivenoliemølle i Oro med frokost. 
    Pris: 30 euro pr. person. 
  • Mandag: Italiensk for begyndere.
    Om formiddagen afholder Silvia et kursus i italiensk for begyndere. Kurset tager en 1-2 timer og vil give nogle basale redskaber.
    Italiensk-kurset koster det ikke noget at deltage i.

    Om aftenen er der restaurantbesøg i Tavernelle på "La Locanda del Busta", som er en fin restaurant og meget tæt på.
     
  • Tirsdag: Foredrag om Umbrien og madlavning med Lene Brøndum fra 10-15 i Oro.
    Lene Brøndum har skrevet bogen "Mit Umbrien". Den kan findes i lejlighederne.
    Tilmelding skal ske senest: Mandag kl. 10.00
    Pris: 50 euro pr. person. 
     
  • Onsdag: Udflugt til byen Cittá della Pieve og spisning i Castiglione del Lago
    Udflugt til byen Città della Pieve, som ligger ca. 20 km fra Antico Frantoio. Udover at være virkelig smuk, så er byen kendt for sin produktion af olivenolie, ost, vin og især safran. 
    Tæt ved byen vil vi besøge Podere della Quercia, som er en gård, der producerer olivenolie og safran.  Der vil på gården også være mulighed for at købe gaveæsker med lokale produkter.
    Pris: 30 euro pr. person. 

    Om aftenen er der restaurantbesøg på Ristorante la Cantina i Castiglione del Lago.
     
  • Torsdag: Perugia
    Heldagstur til Perugia sammen med Andreas og Silvia. Her vil der være mulighed for at evt. at købe julegaver med hjem.
    Pris: 15 euro pr. person. 
     
  • Fredag: Udflugt til de varme kilder i San Casiciano dei Bagni 
    Om formiddagen afslutter Silvia kurset i italiensk.
    Udflugt til San Casiciano dei Bagni som er varme bade fra naturlige varmekilder. 
    Pris: 15 euro pr. person. 

Økonomi:
Det koster 2.500 kr. som gæst at have en lejlighed i en uge i Antico Frantoio.
Der kan som udgangspunkt bo to, der kender hinanden, i hver lejlighed.
Ugerne går fra lørdag til lørdag.
Der er to gæsteværelser, som kan bookes, hvis man har en person mere, der skal med. Det koster 750 kr. pr gæsteværelse for en uge.

Herudover står man selv for transport til og fra Danmark til Oro, og på turene rundt i omegnen.
Dertil kommer udgifter til mad og drikke i ugen samt til de aktiviteter, man tilvælger, der koster noget.
Hver lejlighed har eget køkken og badeværelse.

Antallet af deltagere begrænses af antallet af lejligheder, så det bliver efter først- til-mølle princippet.


Du kan tilmelde dig uge 48 eller 49 ved at sende en mail til info@andelshotellet.dk