Spanien - Det går fremad med istandsættelsen

Udgivet: 28.07.21

Vi overtog ejendommen d. 5. maj 2021, og murermester Andrés Lara har ryddet ejendommen for alverdens affald og hærværk. Næste skridt bliver at fjerne det ret omfattende graffiti. Derudover er Andrés nu ved at lukke adgangen til ejendommen med en mur og en låge, og der er opsat et byggehegn for at holde uvedkommende ude. Nu skal han til at gøre hovedrent i de første 8 lejligheder og lave en prøvelejlighed til fremvisning. 

Vi har lavet aftale med den ingeniør, der overordnet skal stå for kontakt til kommune og myndigheder i forbindelse med istandsættelse og tilladelser. Dermed kan vi komme videre med at få tilsluttet el og vand til ejendommen, samt at få indhentet tilbud til de næste skridt i istandsættelsen.