Konceptet Andelshotellet

Andelshotellet tilbyder en praktisk og billig løsning på de udfordringer, der kan være ved at have en feriebolig langt væk hjemmefra. Andelshotellet som koncept tager sit afsæt i en undersøgelse, der konkluderer at 800.000 danskere drømmer om en feriebolig i udlandet. Ofte bliver drømmen aldrig til virkelighed, da mange oplever, at det er både vanskelig, dyrt og nogle gange også risikabelt, at anskaffe sig en feriebolig i fremmede kulturer.
Gennem Andelshotellets koncept slipper andelshaverne for al besværet, og kan i stedet nyde ferierne i godt selskab og for meget få penge. Alt i mens park, pool, og “property” passes og plejes på bedste vis.
Andelshotellet giver muligheder for ferie i årene fremover med masser af sol, varme og sydlandsk charme.

Sydeuropa

Vi har valgt Sydeuropa som vore foretrukne destinationer, da vi her finder Europas varmeste regioner med op til og over 3000 solskinstimer om året. Ved at blive medejer af Andelshotellet, erhverver du sammen med de øvrige andelshavere, det fulde ejerskab over jeres nye ferieejendom i Sydeuropa.

Ejerskabet kan gå i arv til dine børn

Medejerskabet betyder ferie i årene fremover til ganske billige penge. Der er ikke gæld i ejendommen til banker eller kreditforeninger. Man hæfter ikke solidarisk, men kun for sin andel. Vi er mange om at dele driftsudgifterne og forbruget. Udgifterne til den enkelte andelshaver er derfor beskedne.

Berig de andre andelshavere og bliv selv beriget

Andelshotellet skaber rammerne for et nyt feriefællesskab som alle andelshavere bliver en del af. Hvert nyt Andelshotel har altid mange fællesarealer, så at fællesaktiviteter kan udfolde sig. Kulturaftener med lokal tilberedt middag og musik. Bridgeaftener. Vinsmagning. Deltage i vinproduktion eller presse olivenolie. Yogakurser. Grillaftener. Foredrag. Sprogundervisning. Musikaftener. Foredrag. Golfture og turneringer. Fugleture. Udflugter. Sejlture.
 Alt på andelshavernes eget initiativ. Dette fællesskab er noget af det de nuværende andelshavere sætter meget pris på.

Andelshotellerne – Menneskers og kulturers møde

For mange af de, der er med i de tidligere Andelshoteller i Sydeuropa, har mødet med den Sydeuropæiske kultur været lærerigt og inspirerende. Danskere er kendt for at være blandt de fremmeste i verden til at indleve sig i lokale kulturer, opsøge og glæde sig over de små lokale detaljer, forsøge sig med de lokale sprog. Vi mener de sydeuropæiske og de nordiske kulturer kan inspirere hinanden på mangfoldige måder. Det er en af visionerne at Andelshotellerne skal være et udgangspunkt for kulturers møde.

bubblemedia