Fremtidens ferieform
Mange drømmer om en feriebolig i sydeuropa. For de fleste forbliver det ved drømmen, da det er besværligt, dyrt at etablere og ikke mindst omstændeligt at holde igang for den enkelte.
Med andelshotellernes ferieform har vi løst dette
- bliv andelshaver og begynd straks herefter at nyde din nye feriebolig i syden.
Bliv Andelshaver - bliv beriget.
Invester i det gode liv
At købe en andel er en investering
- i det gode liv!
Andelens pris reguleres med nettoprisindekset i Danmark og andelen overdrages ganske ukompliceret til børnene, til andre andelshavere eller til en fra ventelisten gennem Andelsforeningen.
Få det hele - hvis du vil dele
Udover at vi deler ejendommens lejligheder, spisestue, TV-stue, pool og udeområder deler vi cykler, sportsudstyr, golfbags, børneudstyr mv.
Ferieformen giver mange muligheder, men til meget lave omkostninger for den enkelte.
Hold grønnere ferier fremover
Flere og flere tænker bæredygtighed ind hjemme. Andelshotellerne har sat fokus på bæredygtighed, når du holder ferie.
Læs meget mere længere nede på siden.
Tag venner og familie med
Vi kalder det harmonika-princippet:
Hold ferie i en lille velfungerende lejlighed med terrasse eller balkon, hvis du er alene afsted, eller I blot er to og et par børn.
Book flere lejligheder i samme uge, hvis I er flere eller mange afsted sammen.
Nyd ferien på nye måder sammen med venner eller familie.
Slip for besværet - sengene er redt
Andelsforeningens bestyrelse sikrer driften i samarbejde med værtinde, gartner, vaskeri, poolservice og rengøring.
Du kommer til en rengjort lejlighed, hvor sengene er redt - du kan læne dig tilbage og nyde ferien.
Spanien eller Italien?
Laderita de Bolnuevo
Smukt beliggende højt oppe ad bjergsiden i den rolige og meget spanske kystby Bolnuevo, finder du det smukke stilrene hvide Andelshotel "Laderita de Bolnuevo" med en enestående udsigt fra alle lejligheder over Costa Cálida (den varme kyst).
Ejendommen er et lejlighedshotel. Det blev færdigbygget i 2005, men kom aldrig i brug. I 2022 gennemgik hele ejendommen en fuldstændig renovering, og 1.1.2023 blev de første 14 ud af 28 lejligheder taget i brug sammen med elevator, reception, spisesal, TV-rum, opbevaringsrum, have og en stor opvarmet pool.
Andelsprisen er i 2024 incl. omkostninger: 304.375 kr. (284.375 + 20.000)
Den samlede månedlige betaling pr. andel: 1.370 kr. (drift 930 + a/c forbrug 440)
Brug lejligheder 8-12 uger om året alt efter sæson.
Der er nu også tilkoblet en mulighed for i et par lejligheder at købe enkeltdage, du kan f.eks. købe en fredag med, hvis det paser dig bedre at ankomme fredag.
Antico Frantoio d'Oro
Beliggende midt i Umbrien (Italiens grønne hjerte), cirka 20 km syd for Trasimenosøen, på grænsen til Toscana finder du Andelshotellet "Antico Frantoio d'Oro". Kun 2 km væk finder du den driftige mindre by Tavernelle med supermarkeder, restauranter, caféer og ugentlig markedsdag.
Denne autentiske italienske olivengård, der daterer sig tilbage til 1600-tallet, er fra 2020-2022 blevet totalombygget til 16 skønne lejligheder, et par gæsteværelser, stort fællesrum, opvarmet pool og mange terrasser.
Ejendommen er højt beliggende med udsigt.
Dertil kommer 1,6 ha grund med oliven, vin, frugttræer af mange slags, samt en stor køkkenhave.
Andelsprisen er i 2024 incl. omkostninger: 294.815 kr. (276.065 + 18.750)
Den samlede månedlige betaling pr. andel: 1.350 kr. (drift 900 + a/c forbrug 450)
Brug lejligheder 6-12 uger om året alt efter sæson og lejlighedstype.
Andelshavere i Spanien kan booke i Italien og omvendt
En af de mange fordele i Andelshotellernes bookingsystem er, at uanset om du er andelshaver i Spanien eller Italien, kan du bruge dine bookingpoint til at reservere lejligheder i den anden forening. Blot et klik og du har booket en ferieuge.
Du kan booke flere lejligheder i samme uge og tage venner eller familie med.
Det giver stor fleksibilitet i dine feriemuligheder.
Mere end et feriested
Som andelshaver vil du møde nye mennesker, da der altid er andre familier i lejlighederne på stedet.
Du kan invitere venner og familie med på ferie.
Deltag når du har lyst i fællesspisninger, vandreture eller arrangementer, du eller andre har inviteret til.
Oplev den særlige atmosfære på et Andelshotel.
Hold grønnere ferier fremover
Det er vigtigt i højere og højere grad at tænke bæredygtighed ind såvel hjemme, som når vi holder ferie.
Andelshotellerne har taget en lang række skridt for at imødekomme dette.
I Spanien med en omfattende solcelle-løsning, med airconsystemer til opvarmning og afkøling, separate airconsystemer til produktion af varmt vand, vinduesglas der holder varmen inde eller ude.
Dertil mange andre løsninger f.eks. vandfilter for at undgå plastikflasker, lavt vandforbrug til vanding af beplantning, omfattende anvendelse af kvalitetsgenbrug, .....
Men læs mere om det hele både i Spanien og Italien.
Fælles udstyr & privat opbevaring
En del af vores andelskoncept er, at vi deler cykler, elcykler, mountainbikes, golfbags, klapvogne og andet børneudstyr. Vedligehold af udstyret er en del af driften.
Hver andel har 2 private kasser, som kan bruges til at opbevare ejendele, så du kan rejse med mindre bagage.
Det er muligt at tilkøbe opbevaring af større ting: egen cykel, egen golfbag mv.
Med en andel i en ferielejlighed får du:
-
Egen ferielejlighed: soveværelse, stue m. køkken, badeværelse og terrasse/balkon.
-
Slip for besværet med at vedligeholde en feriebolig.
-
Lave månedlige omkostninger på ca. 1.400 kr. dækker alle udgifter ved 8-9 ugers brug = en ugeudgift på under 2.000 kr. Dette er markedets laveste ugeudgift for en feriebolig i syden!
-
Hold ferie enten i Andelshotellet i Italien eller i Spanien.
-
Fleksibel booking: 8-12 uger om året.
-
Indflydelse på foreningens budgetter og daglige drift gennem den valgte bestyrelse og den årlige generalforsamling.
-
Inviter venner og familie: book flere lejligheder i samme uge.
-
Du kan tilkøbe point til yderligere uger hos de andre andelshavere.
-
Du kan sælge overskydende point til andre andelshavere til en fast pris.
-
Ferie i et trygt fælleskab - med plads til at være sig selv. Du kender efterhånden som årene går de andre andelshavere og deres venner og familie.